Fra min tid i entreprenørbranchen, er jeg ofte stødt på manglende fælles retningslinjer for begreber i kvalitetssikring, på trods af at jeg ved, virksomhederne har været frontfigurer inden for kvalitetssikring.
Konsekvensen af manglende fælles retningslinjer er, at de forskellige roller på et byggeri fortsat konflikter over simple ord, som aldrig er blevet defineret i sin egen forstand.
Alt efter hvem du stopper på en byggeplads, vil du møde folk der ikke kan skelne f.eks.:
- Overtagelseskontrol kontra modtagelseskontrol.
- Slutkontrol kontra mestergennemgang.
- Teknisk forespørgsel kontra projektafklaring.
- Kontrolplan kontra proceskontrol.
- Tilsynsnotat kontra tilsynsrapport.
- KS kontra tilsyn.
Efter gennemlæsning af AB18, bliver det ikke nemmere at definere kvalitetssikring, da der nu er skubbet flere begreber ind som entreprenørerne skal have placeret og forholde sig til.
Tilsynsprotokol, tilsynsgennemgang og målrettede tilsyn. Begreber, der er blevet udført førhen, bare under andre begreber.
Hvis jeg på nogen måde kan give entreprenørerne et nytårsforsæt, så må det være, at 2019 bliver året hvor I får gennemlæst og revideret jeres kvalitetssikringssystem, med henblik på at have en holdning til dokumentation af de nye begreber og tidligere begreber.