KS-Konsulenten_peger_glad_smiley

100% kontrol – hvad indebærer det?

Udbudskontrolplaner indeholder ofte en kontrolfrekvens der hedder 100%. Men hvad indebærer det? Er det et billede af samtlige bæringer, alle vinduer der er monteret eller samtlige kvadratmeter væg, der er malet?

Hvorfor beder man om 100% kontrol på et område? Hvis det er på alle leverede komponenter i byggeriet, kan selv 20% kontrol virke skudt helt over mål. 20% kontrol af 1000 stk. monterede elektriker-bæringer giver ret mange enkelt-kontroller og billeder, og hvad mener bygherre at de kan bruge det til?

100% kontrol er praktisk umuligt at udføre og vil være dyrt økonomisk og 100% kontrol betyder ikke 0% fejl.
Både bygherre og entreprenør løber en risiko ved stikprøvekontrol, men er 100% kontrol ikke det samme som 0% faglig tillid?

Vi skal stoppe med kopiering af ubrugelige udbudskontrolplaner fra beskrivelse til beskrivelse? At vi får større fokus på om det er det rigtige og relevante man kontrollerer? Vi skal udvikle en holdning til om hvornår og hvordan det giver mening at kontrollere emnet.

Det er vigtigt at gennemgå udbudskontrolplanen og entreprenørens egen kontrolplan på opstartsmøder/projektgranskning. Kontrolemner, kontrolomfang, acceptkriterium skal afstemmes og aftales på lige fod med alle andre punkter i arbejdsbeskrivelsen.

Min opfordring til alle fagentreprenører er: Forhold jer kritisk til indholdet og sørg for at fremkomme med egne forslag til kvalitets-/kontrolplan, specielt når rådgivers udbudskontrolplaner ikke er egnede. Sørg for at egne kontrolplaner er gennemarbejdet og dermed danner en rød tråd for hele din faglige kvalitetssikring.

Facebook
LinkedIn
Print
Email