Man udfører kvalitetssikring for at forebygge skader og svigt, både for byggeriets parter og set ud fra samfundsøkonomiske hensyn.
Er kvaliteten af det udførte arbejde i orden, og det kan dokumenteres, at det overholder gældende vejledninger, erfaringer og byggemetoder, kan byggeriets parter undgå eller formindske omprojektering, usikkerhed på nye metoder, arbejder der må udbedres, udskiftes eller udføres på ny og deraf følgende ekstraudgifter eller forringede kvaliteter.
Kvalitetssikring gælder både under udførelsen, ved afleveringen og i afhjælpningsperioden.
Hos KS-konsulenten er fokus på at hjælpe med at kvalitetssikringsprocessen bliver optimal for virksomheden, at dokumentationen er målrettet på den enkelte fagentreprises risikoområder og faglige dygtighed. Den udførte kvalitetsdokumentation skal være fokuseret og målrettet mod 1- og 5 års gennemgang, hvor den skal understøtte og forebygge svigt og forkert udførelse.
Kvalitetsdokumentation skal mindske senere opdagede mangler ved byggeriet og derudover omkostninger og tidsforbrug ved opgør i forbindelse hermed.