I 1960’erne og 1970’erne oplevede Danmark sit første byggeboom. I den periode industrialiseredes og effektiviseredes boligbyggeriet, og huse blev opført i hundredtusindvis. Om det skyldtes udførelsesfejl eller manglende montageanvisninger og fagtilsyn, kan der være delte meninger om, men fakta er, at man oplevede et voldsomt antal byggeskader i hele branchen i den periode.

Kvalitetssikring samt drift og vedligeholdelse var der ikke krav til dengang, og derfor blev det ikke anvendt i samme omfang, som det gør i dag.
Efter en årrække med mange byggeskader, og bekostelige renoveringer, satte man i 1980’erne fokus på at skabe en forebyggende indsats. Ved hjælp af byggepolitisk interesse begyndte man at finde metoder og løsninger til at undgå, at byggeskaderne overhovedet opstod.

Forebyggelse er normalt billigere end udbedring. Derfor var der økonomiske begrundelser for at optimere kvalitetssikringsprocessen i det danske byggeri.

1. november 1986 vedtog Byggestyrelsen et cirkulære om kvalitetssikring af byggearbejder, der skulle sikre kvaliteten i statsligt og statsstøttet byggeri – fra projekteringen, under udførelsen og i driften. Med dette cirkulære var fokus flyttet hen mod at øge kvaliteten i dansk byggeri. Cirkulæret er sidenhen revideret og erstattet med bekendtgørelser om kvalitetssikring.