Værdien af kvalitetssikring – og de hyppigste fejl

KS-Konsulenten_byggeri_bygherre_og_haendvaerker

Værdien af kvalitetssikring - og de hyppigste fejl

KS-Konsulenten_byggeri_bygherre_og_haendvaerker

Når folk erfarer, hvor lang tid jeg har arbejdet med kvalitetssikring i byggebranchen, så er jeg ofte stødt på spørgsmålet ”Hvilke fejl ser du oftest i den udførte kvalitetssikring?”

Svaret på dette spørgsmål er ikke helt lige til. Fejlene i den udførte KS opstår ofte pga. manglende viden omkring kvalitetssikring og vigtigheden deraf. Det bevirker at folk kommer forkert fra start, hvilket igen kan føre til at, den udførte dokumentation bliver mangelfuld og indeholder fejl.

Den første fejl omkring kvalitetssikring er oftest holdningen hos entreprenørerne. Mange entreprenører mener, at den eneste grund til, at de skal udføre kvalitetsdokumentation, er fordi bygherre har bedt om det i fx udbudsmaterialet.

Den næste fejl, som jeg vil tillade mig at kalde en holdningsfejl, er opfattelsen: Bygherre bruger det ikke til noget. Det står bare i hans kælderrum og bliver fugtigt. Hvorfor skal man så bruge energi på ret meget andet end et par billeder og et par datablade?

 

Værdien af KS ses først senere
Kvalitetssikring indebærer, at man dokumenterer sit arbejdes faglige niveau ved bl.a. at kontrollere de forskellige faser i konstruktionens tilblivelse. Formålet er at forebygge skader og svigt under udførelse, samt til brug ved 1- og 5- års gennemgang. Det hårde ved kvalitetssikring er netop, at den oftest først viser sin værdi ved 1- og 5- års gennemgangen.

Den største fejl jeg oplever omkring kvalitetssikring, er i forhold til opbygningen af virksomhedernes egne kvalitetssikringssystemer. De fleste er udmærket klar over at de skal have en kvalitetssikringshåndbog og ikke mindst én der er sagsrelevant.
Jeg stiller mig dog tvivlende overfor det indhold, som mange vælger at skrive i deres håndbog, og et sted hvor det ofte halter er entreprenørens holdning til en standard kontrolplan i deres virksomhed.

 

Kontrolplan er et must
En standard kontrolplan over de mest gængse og vigtigste arbejder i virksomheden er lovmæssigt et must. Kontrolplanen skal tages frem hver gang man starter en ny byggesag, og forklare hvad, hvor, hvornår, hvor meget, hvor ofte og hvorfor der laves kvalitetssikring samt hvor man finder den endelige dokumentation for det.
Den sagsrelevante kontrolplan over hvad man kan forvente af kvalitetssikring fra den enkeltes arbejde, skal være den røde tråd fra udbudsmaterialet, over til projektgennemgang og opstart og hele vejen til aflevering. Man kan kalde den ”en meget udspecificeret indholdsfortegnelse” for kvalitetssikring af ens arbejde.

Mange tror at udbudskontrolplanen fra arbejdsbeskrivelserne skal efterleves 100%, men rådgivere kan også lave fejlagtige udbudskontrolplaner, hvor de opstiller kvalitetskrav, der ikke er realistiske at udføre.
Alt andet i projektmaterialet som tegningsmateriale, beskrivelser, sikkerhedsforhold, tidsplan, og til tider endda også driften, bliver taget op på et opstarts- eller projektgennemgangsmøde med rådgiver og total/hovedentreprenør. Men jeg oplever sjældent at kvalitetssikring bliver taget op og gennemgået.

Her kan jeg hjælpe
Jeg hjælper mange af mine kunder med at udarbejde deres sagsrelevante kontrolplaner inden de skal til projektgennemgangsmøde. Dette er vigtigt netop for at de kan gennemgå planerne på mødet, og få en godkendelse af den kvalitetssikringsdokumentation de vil komme med til afleveringen, bygget på deres egen erfaring med arbejdet der skal udføres.
Dette fjerner en stor del af uenighederne om efterlevelse af kvalitetssikring i udbudsmaterialet, og giver entreprenørerne en styrke i, at de har mulighed for at lave god og anvendelig kvalitetssikring af deres udførte konstruktioner. Samtidig vil man kunne lukke fejl, mangler, skader og svigt ved 1- og 5- års gennemgangene hurtigere og billigere.
Selve den udførte dokumentation af ens arbejde er et kapitel for sig selv. Jeg oplever sjældent fejl i selve den udførte dokumentation.
Jeg oplever til tider mangler og rod, men det er et holdnings- og erfaringsspørgsmål hos projektlederen eller de håndværkere der er på sagen.


Det korte af det lange er, at jeg i højeste grad oplever, at kvalitetssikring kan betale sig – og jeg er altid parat til at udføre rådgivning, kontrol og assistance til kvalitetsdokumentation og driftsdokumentation i byggebranchen.

Læs mere på Dansk Håndværks hjemmeside her

Udbudskontrolplaner

KS-konsulenten nyhed haender med vaterpas

Udbudskontrolplaner

KS-konsulenten vaterpas paa bord

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri mv. (BEK773)

§14: Til sikring af kontraktmæssige ydelser skal der i form af en udbudskontrolplan fastsættes nærmere bestemmelser om den dokumentation for entreprisers udførelse, for udført anlæg, og for de anvendte materialer, som entreprenørerne skal udarbejde og afgive under arbejdet og ved dettes aflevering. Mest mulig dokumentation skal afgives løbende under udførelse.

Iht. §14 skal der til sikring af kontraktmæssige ydelser udfærdiges en udbudskontrolplan, der fastsætter nærmere bestemmelser om dokumentation for entreprisens udførelse, som skal udarbejdes og afgives under arbejdet og ved aflevering.

Kvalitetssikring i udførelsesfasen er dermed først og fremmest entreprenørens sag.

 

Men hvad gør man så, når bygherre ikke har lavet en udbudskontrolplan? Når der ikke er stillet krav til entreprenørernes kvalitetssikring og dokumentation, når det ikke bliver forventningsafstemt på et projektgennemgangsmøde?

Der er behov for en samlet overordnet indsats fra bygherres side for at sikre, at de mange enkelte ydelser bliver til et færdigt byggeri med den tilsigtede kvalitet. Bygherren skal forholde sig til det produkt han ønsker i sidste ende og dermed fastsætte og være aktiv i planlægningen af kvalitetssikringen.

 

Læser vi §4, stk. 2 i samme bekendtgørelse, som er den paragraf, der er den centrale regel om rådgiveres og entreprenørers kvalitetssikring af deres ydelser, så står der:

”Rådgiverne og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning, og entreprenør skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning.

Oversat betyder det, at når bygherre ikke opsætter specifikke krav i udbudskontrolplan eller udfærdiger i referat fra projektgennemgang krav til kvalitetssikring, så har entreprenørene metodefrihed i forhold til, hvordan og i hvilket omfang kvalitetsdokumentation udarbejdes. Dog skal de gældende normer overholdes og det skal dokumenteres at dansk byggeskik, fælles tekniske hjælpemidler og egne særlige risici områder er kvalitetssikret. Det er givet, at bestræbelserne især samler sig om styring af dokumenter, informationsmøder, modtagekontrol, udførelseskontrol og slutkontrol.

Du kan som entreprenør derfor ikke undlade at lave kvalitetssikring, da man lovgivningsmæssigt er forpligtet til at udføre det. Men uden udbudskontrolplan bedømmer du selv omfanget af din kvalitetsdokumentation.


Tilbage er kun at spørge om din 1- og 5-års gennemgang økonomisk kan klare det? 

Digital kvalitetssikring = Ja, OK, udført eller bare “foto”

Digital kvalitetssikring Haandvaerker tager foto af byggeri

Digital kvalitetssikring = Ja, OK, udført eller bare "foto".

Digital kvalitetssikring Haandvaerker tager foto af byggeri

I bekendtgørelse for kvalitetssikring af byggearbejder står der i kapitel 3, Stk. 2. Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje.

Byggebranchen bliver mere og mere digital og udbuddet for digitale værktøjer til kvalitetssikring af ens arbejder er stort og bredt i dag. Grundlæggende er metoden og lokkemidlet i alle de digitale værktøjer ens; tag et foto med din mobil, bekræft et kontrolpunkt i udbudskontrolplanen og træk en samlet pdf-rapport ud til bygherre til sidst.

 

Når jeg går ind og siger ”Gipsvægge – JA”, ”Armeringsplacering – OK” eller bare tager et afstandsbillede af et færdigmonteret vindue, er den udførte kvalitetsdokumentation så brugbar?

Kapitel 3, Stk. 3. God kvalitetssikringsskik omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet.

At dokumentere fagmæssig og omhyggelig brug af byggeteknisk viden er vel ikke sket ved bare at skrive OK?

Jeg finder det vigtigt, at man har dokumenteret hvorledes man har monteret sine taglægter med den korrekte afstand iht. den fagbeskrivelse der forefindes på udførelsestidspunktet, – at man har placeret sin armering efter projektmaterialet af en pågældende dato eller, – at man har anvendt den korrekte type isolering, som blev accepteret på projektgennemgangsmødet. Kommer man således til 1- og 5-års gennemgang og bygherre påstår, at man er forskyldt i vandindtrængen, revnet beton eller misfarvninger på andre bygningsdele er det særdeles vigtigt, man kan bekræfte, at arbejdet blev udført fagmæssigt korrekt ved brug af byggeteknisk og organisatorisk viden.

Der er ingen tvivl om, at de digitale værktøjer til kvalitetssikring har medført, at der bliver udført mere dokumenteret kvalitetssikring af byggearbejder i dagens Danmark end for fx. 10 år siden. Nok er kvalitetssikring flyttet fra ikke længere at være en dags tømning af et kamera med mere end 150 billeder, som efterfølgende indføres i et skema over en kop kaffe, en bagudgående kalender og 3 farver kuglepen, – til at være mere troværdig og konkret.

 

Hvorfor fortsætter vi så med de overfladiske billeder og godkendelsesbemærkninger?
For i korte træk at tage nogle af de områder og konstruktioner, hvor man anbefaler at kvalitetssikre, så skal man vælge konstruktioner; der skjules, der er dyre/vanskelige at lave om, hvor der erfaringsmæssigt sker fejl. Med de punkter i mente, så bliver ens billeder af færdig tagoverflade, færdig malede vægge, færdig monterede vinduer, støbte fundamenter, færdige gulve og færdige fuger jo unødvendige.
At skrive kommentar som JA, OK, UDFØRT bliver fagmæssigt mangelfuldt.

Vi vil vide, at det var en for en +- tolerance af så mange millimeter, der er overholdt, – at vandprøve er udført, – kontrol udført iht. mål i projektmateriale af den dato og at det er tæt uden huller.

Fagentreprenør må da, fra min synsvinkel, kunne se en økonomisk gevinst i, ikke at skulle ud ved en 5-års gennemgang og foretage opbrydning af egne udførte konstruktioner, specielt hvis fejl eller skader kan afvises pga. en veludført kvalitetsdokumentation.

Lad være at blive solgt over færdige fremstillede kontrolskemaer og planer, men tag en grundig holdning og gennemgang af virksomhedens standard kontrolplan for ens egne arbejder. Det er Jer, der er fageksperterne og kender jeres risiko-områder. Opbyg skabeloner i Jeres digitale værktøjer, som I har sat Jeres faglige viden og ekspertmæssige aftryk på, så man ikke er i tvivl om, at her har man med en kvalitetsbevidst virksomhed at gøre.

 

Vejledning til Kvalitetssikring i byggeriet:
Ved arbejdsudførelsen har entreprenøren metodefrihed med hensyn til kvalitetssikringen….

Dermed kan kun bygherre ved indskrivelse i udbudsmaterialet påkræve, hvorledes eller hvordan jeres kvalitetssikring skal udføres. Har I egne digitale kvalitetssikringssystemer, så er I ikke forpligtet til at anvende fx totalentreprenørens. I skal selv have adgang til jeres udførte KS-dokumentation 5 år frem.

100% kontrol – hvad indebærer det?

KS-Konsulenten_nyheder_peger_glad_smiley

100% kontrol - hvad indebærer det?

KS-Konsulenten_peger_glad_smiley

Udbudskontrolplaner indeholder ofte en kontrolfrekvens der hedder 100%. Men hvad indebærer det? Er det et billede af samtlige bæringer, alle vinduer der er monteret eller samtlige kvadratmeter væg, der er malet?

 

Hvorfor beder man om 100% kontrol på et område? Hvis det er på alle leverede komponenter i byggeriet, kan selv 20% kontrol virke skudt helt over mål. 20% kontrol af 1000 stk. monterede elektriker-bæringer giver ret mange enkelt-kontroller og billeder, og hvad mener bygherre at de kan bruge det til?

 

100% kontrol er praktisk umuligt at udføre og vil være dyrt økonomisk og 100% kontrol betyder ikke 0% fejl.
Både bygherre og entreprenør løber en risiko ved stikprøvekontrol, men er 100% kontrol ikke det samme som 0% faglig tillid?

 

Vi skal stoppe med kopiering af ubrugelige udbudskontrolplaner fra beskrivelse til beskrivelse? At vi får større fokus på om det er det rigtige og relevante man kontrollerer? Vi skal udvikle en holdning til om hvornår og hvordan det giver mening at kontrollere emnet.

 

Det er vigtigt at gennemgå udbudskontrolplanen og entreprenørens egen kontrolplan på opstartsmøder/projektgranskning. Kontrolemner, kontrolomfang, acceptkriterium skal afstemmes og aftales på lige fod med alle andre punkter i arbejdsbeskrivelsen.

 

Min opfordring til alle fagentreprenører er: Forhold jer kritisk til indholdet og sørg for at fremkomme med egne forslag til kvalitets-/kontrolplan, specielt når rådgivers udbudskontrolplaner ikke er egnede. Sørg for at egne kontrolplaner er gennemarbejdet og dermed danner en rød tråd for hele din faglige kvalitetssikring.

Er ISO9001 et anvendeligt kvalitetssystem for byggebranchen?

KS-Konsulenten_kontrolliste_afkrydser_kvalitetskontrol

Er ISO9001 et anvendeligt kvalitetssystem for byggebranchen?

ISO9001 er et kvalitetssystem, der har til formål at styrke forretningsudvikling og optimere virksomheden på styring og kundedialog.

 

Jeg har tidligere været ansat i en entreprenørvirksomhed, som er ISO9001-certificeret og har mødt mange entreprenørfirmaer, som er ISO9001-certificeret – hovedsageligt installationsfirmaer.
Ud fra den erfaring kan jeg dog godt tvivle på om ISO9001 har sin effekt inden for byggebranchen.

 

ISO9001 bekræfter at virksomheden har et kvalitetsledelsessystem og at det ved årlige eksterne auditeringer bliver tjekket at virksomheden anvender sit valgte system og overholder egne opsatte krav.
En auditering medfører ikke at den eksterne auditør går ind og kigger på selve den udførte kvalitetskontrol på en byggesag, eventuelle mangler ved et 5-års eftersyn eller forbedringsmuligheder i KS-systemet – det skal virksomheden selv gøre.

 

Ved gennemlæsning af en virksomheds kvalitetshåndbog og kontrolplan, har jeg ofte oplevet at deres ISO9001-certificering kommer i konflikt med vejledningen for kvalitetssikring.
Virksomheder er hurtige til at smide deres ISO9001 certificering på bordet og sige “I kan ikke kommentere eller kræve ændringer i vores KS-system”.

Resultatet er desværre, at vi ofte står med en kontrolplan der ikke overholder eller bekræfter det projektmateriale der foreligger for sagen.
Iht. bekendtgørelse for kvalitetssikring i byggebranchen, skal en kontrolplan og den udførte kontrol altid tilpasses den aktuelle byggesag.

 

Til de certificerede virksomheder, så håber jeg at de i 2019 ikke vil være så hurtige til at smide certificeringskortet, med tanke på de skærpede krav til kvalitetssikring i AB18.
Jeg ser frem til, at de gransker deres KS-systemer og tjekker at de ikke kun udfører KS for papirets skyld, men at deres system er med til at højne kvaliteten, mindske fejl i udførelsen og forebygge svigt på det enkelte byggeri.

Manglende fælles retningslinjer

KS-Konsulenten_haendvaerker_udfylder_kontrolplaner

Manglende fælles retningslinjer

Fra min tid i entreprenørbranchen, er jeg ofte stødt på manglende fælles retningslinjer for begreber i kvalitetssikring, på trods af at jeg ved, virksomhederne har været frontfigurer inden for kvalitetssikring.

 

Konsekvensen af manglende fælles retningslinjer er, at de forskellige roller på et byggeri fortsat konflikter over simple ord, som aldrig er blevet defineret i sin egen forstand.

 

Alt efter hvem du stopper på en byggeplads, vil du møde folk der ikke kan skelne f.eks.:

  • Overtagelseskontrol kontra modtagelseskontrol.
  • Slutkontrol kontra mestergennemgang.
  • Teknisk forespørgsel kontra projektafklaring.
  • Kontrolplan kontra proceskontrol.
  • Tilsynsnotat kontra tilsynsrapport.
  • KS kontra tilsyn.

Efter gennemlæsning af AB18, bliver det ikke nemmere at definere kvalitetssikring, da der nu er skubbet flere begreber ind som entreprenørerne skal have placeret og forholde sig til.
Tilsynsprotokol, tilsynsgennemgang og målrettede tilsyn. Begreber, der er blevet udført førhen, bare under andre begreber.

 

Hvis jeg på nogen måde kan give entreprenørerne et nytårsforsæt, så må det være, at 2019 bliver året hvor I får gennemlæst og revideret jeres kvalitetssikringssystem, med henblik på at have en holdning til dokumentation af de nye begreber og tidligere begreber.